
Nur bei Podimo
Mads og A-holdet
Podcast von Mads Steffensen
Hver fredag kan du lytte til en ny episode af Mads og A-holdet. Mads Steffensen samler A-holdet og med sig har han en bunke dilemmaer fra jer lyttere. Ingen forlader studiet, før alle sten er vendt. Som noget nyt kan du hver mandag også lytte til "Mads og A-holdet følger op" hvor Mads & en panelist følger op på de dilemmaer vi ikke kan glemme. Du kan sende dine dilemmaer ind til aholdet@podimo.dk Tryk følg her i appen, så er du altid opdateret. Vært: Mads Steffensen Producer: Louise Lolle Lyd og klip: Henning Mortensen Video: Sofus Chammon Musik: Rune Funch Redaktør: Trine Schou
30 Tage kostenlos testen
4,99 € / Monat nach der Testphase.Jederzeit kündbar.
Alle Folgen
333 Folgen
Dilemmaer: I Lauras lokale supermarked er der en ekspedient, Preben, som har inviteret hende til sin fødselsdagsfest. Da der kun er tre tilmeldte, overvejer Laura at tage med, selvom hun egentlig ikke ønsker en relation til ham. Anders skal til jobsamtale. Hans kæreste er gravid, og derfor skal Anders på et tidspunkt på barsel. Anders er i tvivl, om han skal være ærlig om dette, eller om han skal tie, fordi han risikerer at forringe sine chancer. Nora skal til dimissionsfest og må have to personer med. Hendes forældre er skilt og er dårlige til at være i samme rum, så derfor overvejer Nora at tage sin bror og kæreste i stedet. Ditte har netop afsluttet et forløb med gruppeterapi. Hun kunne virkelig godt lide en af de andre i gruppen. Men hun ved ikke, om hun kan række ud til hende, eller om det vil virke grænseoverskridende. Sine er nyuddannet og har siden haft to ansættelser i en større virksomhed. Nu har hun fået mulighed for at rejse, men det betyder, at hun skal afbryde sin nuværende ansættelse to måneder før tid. Ane er ved at miste sin mor og har brug for sin veninde som støtte. Men veninden har selv et barn, der har det virkelig svært, så derfor kan hun ikke være der for Ane, og Ane føler sig svigtet. Søren er for nylig startet på nyt job og sidder i storrumskontor, hvor rullegardinerne ofte kører ned. Der bliver meget mørkt i hans hjørne, men han er tvivl, om han kan kræve at blive flyttet til en vinduesplads. A-holdet: Skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, vicedirektør Jakob Ellemann og podcastvært Signe Lindkvist.

Mads og Alex Høgh Andersen ser tilbage på et dilemma fra episode 60, i marts 2022. Vi fik en mail fra Lea. Hun havde seks år forinden brudt med sin ekskæreste. Han havde en datter, som Lea fik et tæt forhold til, men efter bruddet mistede Lea kontakten til pigen. Nu, efter seks år, rakte pigen ud til Lea, men hun var i tvivl, hvordan hun skulle håndtere den her kontakt og spurgte A-holdet til råds. Vi ser tilbage på dilemmaet og har fået en opfølgning fra Lea, så du kan høre, hvordan det hele er landet.

Dilemmaer: Therese skal giftes, og hendes to døtre skal være brudepiger. Nu har hendes svigerinde, som skal giftes lidt før Therese, spurgt, om døtrene også kan være hendes brudepiger, og Therese er i tvivl, om hun godt kan sige nej. Villy er balletdanser på en opera i udlandet. Pengene er knappe, og nu har han fået tilbudt 9000 kroner for at danse i en reklame, men det er for et gamblingfirma, og derfor er han i tvivl. Lucas ven har inviteret venneflokken til studentergilde lørdag aften under Roskilde Festival. De går glip af flere kunstnere, og derfor ved de ikke, om de skal komme. Rasmus og hans kæreste læser jura. I eksamensperioderne læser Rasmus cirka 10 timer hver dag, mens hun læser sporadisk. Alligevel bliver hun meget ked af det, når hun ikke får ligeså gode karakterer som ham. Camilla har en underbo, Preben, der har været meget aktiv i deres ejerforening. Nu har han trukket sig fuldstændig, og hun er begyndt at høre vredesudbrud fra ham i lejligheden, selv om han er alene. Jakob har en ven, der lyver om alt fra, at han har været sammen med kendte mennesker til hvor mange penge, han tjener i løn. A-holdet: Skuespiller Julie Rudbæk, satiriker Huxi Bach og Tv-vært Anna Lin.

Mads og Uffe Buchard ser tilbage på et dilemma fra episode 2 fra januar 2021. Vi fik en mail fra Gitte. Hende og hendes kæreste havde været sammen i 10 år, havde begge børn fra tidligere forhold, fuldtidsjobs, fælles hjem osv. Alt var egentlig godt. Men de oplevede, at selv om de ofte inviterer familie og venner til middag og fest, så kommer der sjældent invitationer den anden vej. Og det sårer dem egentlig lidt, og de vidste ikke helt, hvordan de skulle håndtere det. Vi ser tilbage dilemmaet og har også fået en opfølgning fra Gitte, så du kan høre, hvordan det hele er landet.

Dilemmaer: Flora mødte Preben på en dating app, men Preben lukkede den ned, da han lige var blevet skilt. Nu er der gået to år, og hun overvejer at kontakte ham igen. Lars og Sofie føler, at generationskløften til deres Gen Z datter er stort, og de forstår ikke hendes ønske om at leve som digital nomade, der laver content. Berit lider af voldsom hånd- og fodsved. Nu skal hun snart til jobsamtale og er i tvivl, om hun skal sige på forhånd, at hun har et meget fugtigt håndtryk, så hun ikke skræmmer arbejdsgiveren væk. Rita er i fertilitetsbehandling og oplever, at hendes gravide veninde er ufølsom og hele tiden deler, hvor godt det går med sin graviditet, og hvad hun nu har indkøbt til den kommende lille ny. Rikke og hendes mand skal giftes. De er dog uenige om, hvorvidt man kan invitere nogle af gæsterne uden ægtefæller eller ej. Benedicte var inviteret til fødselsdagsfest hos sin veninde. Efterfølgende har veninden sendt en MobilePay anmodning på maden. A-holdet: Skuespiller Nina Rask, skuespiller Alex Høgh Andersen og komiker Jan Gintberg

30 Tage kostenlos testen
4,99 € / Monat nach der Testphase.Jederzeit kündbar.
Podcasts, die es nur bei Podimo gibt
Werbefrei
Alle frei verfügbaren Podcasts
Hörbücher
20 Stunden / Monat